Den første gang

Hvem husker ikke altid den første gang?

Den første rigtige kærlighed.
Den første gang vi kyssede.
Den første gang vi havde sex.
Det første barn.
Det andet barn.
Det første brud.
Det første bryllup.
Den første skilsmisse.
Den første rejse.

Og vi husker da i hvert fald også den første hver måned, hvor der er penge på kontoen, udgifter at betale og jeg skal komme efter dig!

Jo den første er altid noget særligt...

Den første computer, den første gang på nettet. Gal, det er ved at være længe siden.
De første opdagelser på nettet blev en helt ny og meget underlig verden der åbnede sig.
Chat rooms, var det helt store, jeg startede på EB´s "Under uret" og det var pisse sjovt. Man levede på en måde to liv, det virkelige liv og så var der cyberlivet, med barer og frække bemærkninger, skænderier og utroskab, fuldemandssnak og skævehoveder med en kvik bemærkning. Der kunne gøres ting der visse folk aldrig ville gøre irl...med fremmede i hvert fald.

Så kom vi til Ofir, der i dag hedder Forum, og blev det helt store da "Under uret" langsomt men sikkert døde ud. Og da jeg på det tidspunkt var blevet single, dukkede der i min verden noget andet nyt op. Ding ding - dating sites. Og det blev jo lidt mere interessant at chatte på de sider man havde en profil, for nu kunne man jo lige pludselig forholde sig til den der var på den anden side af skærmen, og var de heldige kunne de da også få noget på den dumme.

Så kom den første blog, der hvor man var helt anonym, sådan som man faktisk fandt det ret fedt, det handlede ikke om at score, og skrive "røde" til andre. Nej her skrev man pludselig til mange andre mennesker på en gang, og man kunne skrive hvad man ville. For mig var det i 2007 dette blog univers åbnede sig. Jeg elskede at svine andre til, ja jeg svinde også mig selv til indimellem, men jeg gjorde det ofte pakket ind med humor eller sarkasme, jeg skrev om mit eget liv lidt indimellem. Så valgte jeg på et tidspunkt at skrive meget om mit liv, jeg havde nok brug for det, og jeg blev mere og mere åben omkring mig som privatperson. Noget jeg bittert har fortrudt en million gange, men også det har jo givet noget godt, for jeg har lært skønne mennesker at kende. Men jeg har hele tiden savnet den anonymitet, som jeg havde i starten.

Jeg bliver ikke 100% anonym igen, jeg har en skrivestil der er let at genkende, sammen med alle mine faste grammatiske og stave fejl. En af de ting der længe har pint mig var, at jeg ikke længere følte jeg kunne skrive frit. Sammen med det blev der efterhånden taget hensyn til andre mennesker og deres følelser, og så bliver det sgu lidt svært at være en dum kælling. Men man har altså brug for det, som kvinde har man altså brug for det. Der skal bitches lidt for fanden, ellers kan man jo lige så godt blæse knoppen af sig selv. Altså jeg har brug for det, ok!
Jeg ved jeg ikke er den eneste.

Nu prøver jeg så igen, velvidende at jeg ikke er helt anonym, men samtidig ikke laver denne blog for at få nye pennevenner, eller for at have folk på hverken fornavn eller efternavn! Jeg vil have lov til at skrive frit her, kan du ikke tåle hvad jeg skriver, så lad vær med at læse med, længere er den ikke. Man er selvfølgelig velkommen til at smide en kommentar, lort som lagkage. Altså jeg mener, jeg skriver jo altså for at blive læst, men jeg skriver om det der passer mig som det passer mig, og der er svar på tiltale - hvis jeg gider. Længere er den ikke.

Det er muligt jeg indimellem træder på nogle, det er jeg næsten ked af, men jeg ser jo verden med mine øjne, jeg ser mennesker med mine øjne. Det er ikke sikkert vi ser det samme, selv om vi ser på det samme. Jeg ser på min måde, jeg skriver på min måde, jeg læser og forstår på min måde, andre gør det på deres.

Dette er ikke min første blog, jeg holdte op med at chatte, dette er ikke min første gang på nettet, det er ikke min første computer, det er længe siden jeg sidst var ude og rejse, jeg blev aldrig skilt for jeg blev aldrig gift, der kom mere end et barn her og jeg husker dem alle, sex blev heldigvis bedre med tiden end det var første gang, der findes heldigvis meget lækkert man kan kysse på videre i livet, og udvikle sine snerv på, gammel kærlighed ruster aldrig.

Vi peges!